Kerteminde Marina

Kerteminde kommune 

Kerteminde Marina blev anlagt i starten af 1970’erne som én af landets største marinaer. Den hører med sine 700 pladser og op til 10.000 gæstedøgn fortsat til i kategorien.

Fyldt op med fastliggere og anløbet af op til næsten 300 gæstesejlere pr. dag højsæsonen, kan der indimellem være trængsel på vandet. På land er det ikke kun sejlere der drages til havnen. Også ”landkrabber” søger, specielt på de gode sommeraftener, hertil. Det er da også denne trængsel på både vand og land som er med til at give en, til tider, sydlandsk stemning på promenaden som løber langs hele havnebassinet.

Langs promenaden er indrettet båse med borde, bænke og grillpladser til fri afbenyttelse. Også legepladserne til børnene ligger ud til promenaden. Det samme gør alle faciliteter, og det hele krones af en restauranter i hver ende af marinaen. Mange af fastliggerne i Kerteminde er aktive kap- og tursejlere, og klubberne er storarrangører af alt fra jollestævner over aftenmatcher og distancekapsejladser til tur arrangementer.
Kerteminde er dækket godt ind i tilfælde af uheld  på vandet. Til de alvorligere ulykker rykker Marinehjemmeværn og Falck ud. Til de uheld som endnu ikke er blevet så farlige, at SOK  behøver at blive indblandet, er der i 2008 etableret en afdeling af Dansk Søredningstjeneste. For information om ledige bådpladser i Kerteminde Marina er du velkommen til at kontakte havnekontoret pr. telefon eller mail.

TURIST/BORGER

HAVNEKONTOR

BYGGEPROJEKTER PÅ MARINAEN