Kranløft på Kerteminde Marina 

Seneste opdatering d. 22/09-2025

 

Booking af kranløft

Krantider og booking via BEAS web – KUN login hvis du allerede er registreret som bruger  – ellers kontakt havnekontoret.

Har du spørgsmål til booking eller problemer med at booke via Beas web, kan havnekontoret kontaktes på havn@kerteminde.dk eller 6515 1537. 

Bådejere med landplads på Kerteminde Marina kan booke tid til kranløft via BEAS web. Du kan logge ind på BEAS web her. Hvis du ikke er koblet op til en profil, bedes du kontakte havnekontoret som herefter vil fremsende sms med link til aktivering af BEAS web.

Ønsker du at havnekontoret booker tiden for dig, så skriv gerne en mail med ønsket dato for krantid og dit pladsnummer. Bemærk at løftet skal betales forinden krantiden. 

Booking uden landplads

Har du vandplads hos Kerteminde og ønsker at gøre brug af dine 14 dage på land, kan krantid bookes ved at kontakte havnekontoret på tlf. 6515 1537 på hverdage mellem kl. 08:15 – 09:15 eller på mail havn@kerteminde.dk.

Gæster kan ligeledes booke krantid ved at kontakte havnekontoret.

Se priser på kranløft og andre services i gældende takstblad

 

OBS:

AFLYSNING SENEST 24 TIMER FØR – ELLERS SKAL DER BETALES FOR TIDEN UANSET

Havnekontoret tjekker for eventuel restance forud for et kranløft. Såfremt der er restance skal denne være afregnet forud for løftet.

Tjek din reklamemappe hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail.

Vi forbeholder os ret til at ændre på din tid i tilfælde af komplikationer, vejrforhold eller lign. Såfremt havnekontoret er nødsaget til at aflyse din tid, har du mulighed for at ændre tiden eller få pengene refunderet.

 

Krantider kan bookes via BEAS web eller ved at kontakte havnekontoret på

mail: havn@kerteminde.dk 
tlf. 6515 1537 
på hverdage mellem kl. 08:15 – 09:15 & kl. 13:00 – 14:00 (undtagen fredag)

Optagning og isætning med eksterne vognmænd

Bemærk at krankajen er spærret når havnekontoret har krandage og eksterne vognmænd henvises til Fiskerikajen. Eksterne vognmænd skal kontakte havnekontoret via mail senest 2 hverdage før isætning eller optagning på havnens område.

 

 Bådejere med landplads skal give havnekontoret besked min. 2 hverdage i forvejen, hvis havnens medarbejdere skal flytte båden mellem vinteropbevaringspladsen og krankajen. 

Følgende vognmænd kommer ofte i Kerteminde:

Erik Jørgensen Eft., Nyborg
Telefon: 65 31 25 52
Mail: booking@ejtransport.dk

John Pilegaard, Faaborg (tidligere Lars Nielsen, Faaborg)
Telefon: 20 49 21 13
Mail: John@john-pilegaard.dk