Gæstesejler på Kerteminde Marina

Velkommen til Kerteminde Havne og Marina!

Kerteminde Marina blev i 2007, 2009 og senest i 2025 kåret som Danmarks bedste gæstehavn af læserne af det tyske sejlsportsmagasin Yacht.

Her er det meste inden for rækkevidde. Kertemindes hyggelige bymidte, restauranter, butikker, seværdigheder og naturoplevelser kan næsten alle nås til fods eller på cykel, og resten er let tilgængeligt med gode busforbindelser.

Gæstepladser
Som udgangspunkt er
bro 7 i Marinaen samt broen fra enden af Nordre Havnekaj og ud mod molefyret gæstebroer.

Derudover er gæstesejlere velkomne til at benytte:

  • Alle pladser i Marinaen, der er markeret med grønt skilt
  • Hele Nordre Havnekaj i Havnen.

Bemærk, at de grønne skilte er vejledende. Hvis en fastligger ønsker at benytte sin faste plads, skal båden flyttes til en anden ledig gæsteplads efter anvisning fra havnekontoret eller havnevagten.

Betaling af havnepenge

Havnepenge skal betales senest 4 timer efter ankomst i betalingsautomaten ved havnekontoret.

Ved I allerede ved ankomst, at I ønsker at blive i 4 døgn, kan I indtaste alle 4 døgn i automaten. Rabatten beregnes automatisk, så I kun betaler for 3 døgn.

Servicekode til faciliteter  

Når I køber billet i betalingsautomaten, modtager I en kvittering med en 6-cifret servicekode. Koden giver adgang til marinaens badefaciliteter, toiletter og sejlerstue.

I sejlerstuen finder I blandt andet:

  • Komfur

  • Håndvask

  • Spil

  • Turistinformation

Der er desuden altid adgang til:

  • Et almindeligt toilet ved siden af det nordlige baderum.

  • Et handicaptoilet samt et baderum bag havnekontoret.

 

Priser for gæstesejler

Kerteminde Marina – Takstblad 2026

Gæstesejlere

Indtil 7 m. Pr. døgn 165 kr.
Indtil 10 m. Pr. døgn 185 kr.
Indtil 12 m. Pr. døgn 210 kr.
Indtil 15 m. Pr. døgn 230 kr.
Over 15 m. Pr. døgn 300 kr.
Over 15 m. og mere end 10 personer Pr. døgn 520 kr.
Generel rabat: Betal for 3 dage og bliv i 4 dage
 
Badefaciliteter
Bad Inkl. i prisen i højsæson
 
Forbrugsafgifter
El på broerne for gæstesejlere båd indtil 7 m. Pr døgn 15 kr.
El på broerne for gæstesejlere båd indtil 10 m. Pr døgn 20 kr.
El på broerne for gæstesejlere båd indtil 15 m. Pr døgn 30 kr.
El på broerne for gæstesejlere båd over 15m. Pr døgn 40 kr.
El på broerne for gæstesejlere over 15 m. og mere end 10 pers. ombord Pr døgn 100 kr.
 
Slæbested – Kerteminde Marina
Slæbestedskode Pr. åbning af bum 25 kr.
Rabatkode – slæbested 20 x passage 750 kr.