Foreninger på Kerteminde Marina

JIM Søferie

​JIM Søferie har virket i Kerteminde siden 1985 og er blevet kendt for sine fantastiske flotte Hallberg-Rassy charterbåde, som mange turister er begejstret for. JIM Søferie er af det store, tyske sejlmagasin ’Die Yacht’ bedømt som et af Nordeuropas bedste charterrederier med ”usædvanlig høj serviceydelse og 1. klasses både i superb, fejlfri tilstand”.

Læs mere på:

Kerteminde Kajakklub

Kerteminde Kajakklub ligger centralt på marinaen og er en meget aktiv klub med mere end 350 medlemmer. Klubben udbyder både kurser, træning og mange fælles ture hen over året både lokalt og til andre steder i landet. For ikke medlemmer arrangeres jævnligt åben hus-arrangementer, hvor interesserede kan høre om klubben og prøve en kajak.

Læs mere på:

Kerteminde Sejlklub

Centralt på Marinaen ligger Kerteminde Sejlklub, der er blandt Fyns største sejlklubber. Dette skyldes først og fremmest klubbens høje aktivitetsniveau, som betyder en bred vifte af tilbud til alle lige fra begynder til den erfarne sejler. Fra klubbens start i 1947 har Kerteminde Sejlklub haft kapsejladstraditioner med adskillige sejlere fremme i national, international og OL kapsejlads og er kendt i sejlerkredse som en rutineret stævnearrangør.

Læs mere på:

Søbadet – Kerteminde Vinterbadere

Søbadet er en privat forening på Sydstranden med mere end 450 medlemmer. Søbadet danner rammen om flotte og unikke badeforhold og sauna med udsigt til Kertemindebugten. Foreningen er populær og har p.t. venteliste. For opskrivning kan man kontakte formanden via kontaktoplysninger på foreningens hjemmeside.
Som udefrakommende gæst/turist har man mulighed for at købe en dagbillet for 300,- per person eller 350,- for en familiebillet.

Læs mere på:

Træskibsforeningen FOK

Træskibsforeningen FOK arbejder for at bevare træskibsmiljøet i Kertemindes gamle havn. Medlemmer med træskibe har mulighed for havneplads ved kajen langs Dosseringen, hvor der drives klubhus med værksted, toilet og opholdsrum. I klubben sejles der så vidt muligt aftensejladser en gang ugentligt i sæsonen samt deltages i forskellige træskibsstævner. Du kan blive fuldgyldigt medlem af FOK, medlem af jollelauget eller støtte foreningen via passivt medlemskab.

Læs mere på:

Waterdrops Kerteminde

Waterdrops er en vandsports-elskende forening, der tilbyder aktiviteter til alle, både medlemmer og ikke-medlemmer. Waterdrops tilbyder events, grejudlejning, guidede ture i havkajak til Ladbyskibet med rundvisning samt masser af kurser inden for stand up paddling, havkajak, windsurfing og havsvømning.

Læs mere på: